Afdelingsleder til Træafdelingen

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Bliv en del af en bæredygtig fremtid med Lacuna!

 

Om Lacuna:

Hos Lacuna, beliggende langs motorvejen i Langeskov, er vi specialister i at producere foldedøre til facader, hvor kvalitet, holdbarhed og dansk design er i højsædet. Med omkring 20 passionerede medarbejdere, forener vores administrative team og produktion en atmosfære af innovation, samarbejde, og dedikation til høj kvalitet.

Lacuna har altid vægtet bæredygtighed højt og går meget op i at skabe produkter, som er ekstremt tætte og isolerende samt fremstillet af holdbare, organiske materialer af højeste kvalitet og med miljøet i fokus. Vi har stort fokus på at anvende modificeret træ uden brug af kemi i vores produktion af foldedøre til facader. Vi er derfor meget stolte af vores produkter med en holdbarhed på min. 50 år og vores bidrag til en grønnere fremtid.

 

Om stillingen:

Vi søger en Arbejdende Leder til Træafdelingen, som med sit talent for træfaget og sans for detaljer vil sikre, at vores produkter lever op til vores høje standarder. Her skal du lede, inspirere og samarbejde med 6 medarbejdere, herunder 2 lærlinge, hvor afdelingen har ansvaret for alt træbearbejdning, og vores træbearbejdningsmaskiner, inkl. CNC-maskinerne.

Om du er tømrer, snedker, autodidakt eller noget fjerde betyder ikke noget, så længe du har talent for og erfaring med at arbejde indenfor træindustrien - og kan vurdere og bedømme træmaterialets kvalitet og hvordan det skal håndteres.

 

 Din rolle hos Lacuna:

  • Ledelse af og deltagelse i træafdelingen med fokus på effektivitet, kvalitet og god kommunikation med de andre afdelinger.
  • Kvalitetskontrol.
  • Samarbejde med produktionschefen om at planlægge og koordinere afdelingens arbejdsopgaver på planlægningsmødet hver morgen.
  • Du bliver en del af et produktionsteam, hvor der bl.a. er ingeniører og maskinsnedkere, som du kan spare med og støtte dig op af.

 

Du har:

  • Erfaring fra træindustrien og med træbearbejdningsmaskiner.
  • Øje for detaljer og kvalitet, samt evnen til at vurdere og håndtere træmateriale.
  • Lysten til at lede, motivere og udvikle medarbejderne i afdelingen, samt skabe et positivt arbejdsmiljø.
  • Du er kommunikativ, struktureret, fleksibel og ansvarsbevidst.
  • Du har overblik og er villig til at tage ansvar for opgaverne fra start til slut.
  • Evnen til at planlægge afdelingens arbejdsdag, så målene for dagen bliver nået.

 

Vi tilbyder:

  • En fuldtidsstilling på 37 timer om ugen med tiltrædelse snarest muligt.
  • Et innovativt arbejdsmiljø, hvor bæredygtighed, kvalitet og samarbejde er i fokus.
  • Løn efter kvalifikationer og erfaring.

 

Sådan søger du:

Kan du se dig selv, som vores nye leder af træafdelingen?  Så send os gerne din ansøgning og CV hurtigst muligt.

Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt!

Ansøgninger sendes til: hb@lacuna.dk

Hvis du har nogle spørgsmål til stillingen, er du mere end velkommen til at kontakte Henrik Brunsø på tlf.: 4018 6565.

Du er også meget velkommen til at få en rundvisning og høre mere om vores produktion.

 

Du kan se mere om vores produkter og historie på vores hjemmeside: www.lacunaofdenmark.dk

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Kerteminde Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

LACUNA A/S, Industrivej, 5550 Langeskov

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 30-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6025216

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet