Er du en passioneret og engageret maskinoperatør, eller ønsker du at lave et brancheskifte? Så har vi måske stillingen for dig!
Vi leder lige nu efter spalteoperatører på både dag-, aften- og nathold.
Ib Andresen Industri A/S er en højt specialiseret produktionsvirksomhed indenfor bearbejdning og formgivning af industrielle stålløsninger til mange forskellige brancher i hele Nordeuropa. Grundet øget efterspørgsel fra kunderne i stålbranchen, søges flere engagerede operatører til vores produktionen i Langeskov.
Om Jobbet
Du vil blive en del af et velfungerende dag-, aften- eller nathold, hvor sikkerhed, faglig stolthed og humor vægtes højt.
Som spalteoperatør hos os vil dine primære arbejdsopgaver være spaltning af stålcoils til mindre stålbånd samt udførelse af kvalitetskontrol på det spaltede stål. Du vil også indgå i et tæt samarbejde med dine kollegaer for at sikre en effektiv produktion.
Manglende erfaring er ikke en hindring for at søge stillingen, for du vil naturligvis modtage en grundig introduktion til både arbejdsopgaver og IT-systemer via vores mentorordning, så du er klædt godt på til at varetage jobbet.
Din profil:
Som person er du ansvarsbevidst og sætter en ære i at levere et godt stykke arbejde. Du tilgår nye opgaver med engagement og kreativitet for at nå godt i mål. Du trives med selvstændigt arbejde, og formår at holde hovedet koldt, når situationen kræver det.
Vi ser gerne, at du har erfaring med produktionsarbejde og har en god teknisk forståelse. Det er også en stor fordel, hvis du tidligere har beskæftiget dig med jern- og metalbranchen, dette er dog ikke et krav. Det er vigtigt, at du er mødestabil og kan bidrage positivt til vores team.
Vi tilbyder:
Hos os bliver du ansat under Industriens Overenskomst med dertilhørende pension og fritvalg. Du kan ligeledes nyde godt af medarbejdergoder som fx en attraktiv bonusordning, sundhedssikring, gruppelivssikring, en aktiv personaleforening med tilbud om sociale arrangementer, kantineordning og fredagscafé.
Vi tilbyder en fast stilling med trygge arbejdsforhold og mulighed for faglig udvikling. Vores medarbejderstab består både af rutinerede kræfter med lang ansættelsesanciennitet, og nye talenter, der løbende udvikler deres kompetencer. Vores produktionshaller er opvarmede efter behov, og vi stræber konstant efter at styrke medarbejdernes trivsel, bl.a. ved mulighed for behandling hos fysioterapeuten, der er tilknyttet virksomheden.
Arbejdstider:
Jobbet som spalteoperatør er på fast dag-, aften- eller nathold med følgende arbejdstider:
Daghold: mandag - torsdag kl. 06:54 - 15.00 og fredag kl. 06:54 – 14.00
Aftenhold: mandag - torsdag kl. 14.54 - 23.06, samt hver anden fredag kl. 13.54 - 19.42
Nathold: søndag - torsdag kl. 23.00 - 07.00
Vi håber, at du har lyst til at være en del af holdet, og ser frem til at modtage din ansøgning.
Vedr. beskyttelse af persondata (GPDR)
Af hensyn til beskyttelse af persondata bedes du sikre, at de dokumenter, du fremsender ifm. din ansøgning, ikke indeholder følsomme persondata som f.eks. dit CPR-nummer eller oplysninger om helbredsforhold, etnisk baggrund, politisk eller religiøs overbevisning, seksuelle forhold mv.
For at beskytte dine persondata modtager vi ikke CV, ansøgning mv. via mail.
Så send os din ansøgning via knappen ”Søg stillingen” nedenfor.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Kerteminde Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Ib Andresen Industri A/S, Industrivej, 5550 Langeskov
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 03-10-2024;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6094479