På det kommende borgermøde præsenteres processen og de juridiske rammer for lovliggørelsen af det eksisterende biogasanlæg i Kerteminde Kommune. Deltagerne får mulighed for at få afklaret eventuelle spørgsmål om forløbet.
Baggrunden for mødet er, at Plan- og Teknikudvalget i starten af 2025 besluttede, at fem tilladelser og godkendelser til biogasanlægget skulle annulleres. Herefter har byrådet truffet en politisk beslutning om at igangsætte en proces for lovliggørelse af anlægget. Det er denne proces, der nu skal kaste lys over biogasanlæggets fremtid.
Det er ikke nødvendigt at tilmelde sig for at deltage i borgermødet. Alle borgere er velkomne.
Med venlig hilsen
Kerteminde Kommune
https://kerteminde.dk/kommunen/nyheder/borgermoede-om-kerteminde-biogas-aps