Category- & Product Manager

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vi søger en erfaren og kommercielt orienteret Category & Product Manager til at drive og udvikle nye produktkategorier og brands i KRUUSEs nordiske salgsdivision.


STILLINGEN
KRUUSE A/S søger en ny Category & Product Manager til den nordiske salgsdivision. Der er tale om en distributionsvirksomhed, som markedsfører og distribuerer et omfattende sortiment af veterinærartikler til dyreklinikker og pet stores i hele Norden. Produktsortimentet rummer både egne brands og produkter fra andre mærkevareleverandører.

Stillingen refererer til Managing Director for Kruuse Nordic og indgår i en afdeling bestående af kategori/produktchefer, marketing og commercial intelligence. I tæt samarbejde med dine leverandører driver du udviklingen af dine kategorier sammen med kolleger i afdelingen, KAM-teamet og den øvrige nordiske salgsorganisation.

Du bliver ansvarlig for produktkategorierne ”dyrefoder” og ”kæledyrsartikler” og har som dit primære fokus at sikre sortimenternes konkurrencedygtighed og relevans gennem hele produkt-livscyklussen.

De centrale ansvars- og arbejdsområder er bl.a.:

  • Tæt samarbejde og forhandling med leverandører og brand-owners bl.a. omkring sortimentsudvikling og -sammensætning, lanceringer, markedsføring og træningsaktiviteter.
  • Løbende monitorering af performance og kommerciel udvikling i dine kategorier samt tæt dialog med salgsafdelingen om dette.
  • Sikre bedst mulig lønsomhed og markedsrelevans bl.a. via den optimale prisstrategi og sortimentssammensætning samt forhandling af bedst mulige vilkår hos leverandører.
  • Definere pris- og marginvejledning til salgskanaler med maksimalt hensyn til indtjening og konkurrenceevne.
  • Indhente og analysere informationer om kategorierne, herunder markedstrends, kundebehov, markedspotentialer, konkurrenter mv., og anvende disse indsigter aktivt i dit daglige arbejde.
  • Definere mål, rammer og planer for markedsføring og træning af salgskanaler og kunder bl.a. via inddragelse af leverandører.
  • Facilitere stamdata/PIM/vedligeholdelse af webdata i samarbejde med relevante kolleger.


KANDIDATEN
Som person er du energisk, proaktiv og analytisk i din tilgang til opgaveløsning. Du arbejder selvstændigt og tager personligt ansvar, og er samtidig en stærk team-player.

Du har kommerciel tæft og kan hurtigt tilegne dig god markeds- og produktforståelse, så du styrer produktsortimentet ud fra hensyn til lønsomhed, markedsvilkår, kundebehov og konkurrentsituationen.

Konkret lægges der vægt på, at du:

  • Har en kommerciel baggrund og flere års erfaring fra en lignende stilling med hovedfokus på category management eller product management, samt et solidt greb om de typiske discipliner, værktøjer og snitflader, der indgår i en sådan rolle.
  • Kommer fra en virksomhed med en omfattende og dynamisk produktportefølje og gerne salg til kædeorganiserede kundesegmenter med centrale aftaler om bl.a. indkøb og markedsføring.
  • Har erfaring med forhandling af priser, leveringsbetingelser, markedsføringstilskud mv.
  • Er ambitiøs for dine ansvarsområder og motiveres af at dine indsatser skaber synlige resultater, motiverede kolleger og tilfredse kunder.
  • Er struktureret, detaljeorienteret og talstærk samt er i stand til at håndtere store informations- og datamængder uden at miste overblikket.
  • Er i stand til at rejse op til 20 dage årligt ifm. messer samt leverandør- og kundebesøg.
  • Har stærke kompetencer inden for IT, BI og Excel.
  • Mestrer dansk og engelsk på højt niveau både skriftligt og mundtligt. Erfaring med de nordiske sprog er en fordel.

Du trives i et ambitiøst internationalt miljø med en dynamisk og indimellem hektisk arbejdsdag, en moderne, flad organisationsstruktur, uformel atmosfære og stærkt fokus på både personlig og professionel udvikling.


LØN mv.
Gage: Fast løn på konkurrencedygtigt niveau + pension, mobiltel., IT, sundhedssikring og kantine.
Bopæl: Maksimalt 1 times kørsel fra hovedsædet i Langeskov.
Arbejdssted: Primært Langeskov. Mulighed for hybrid-arbejde i et vist omfang.


CV / ANSØGNING
Af hensyn til beskyttelse af persondata bedes du sikre, at de dokumenter, du fremsender ifm. din ansøgning, ikke indeholder følsomme persondata som f.eks. dit CPR-nummer eller oplysninger om helbredsforhold, etnisk baggrund, politisk eller religiøs overbevisning, seksuelle forhold mv

KRUUSE indgår i den amerikanske koncern Covetrus, der er en af verdens største udbydere af animalcare produkter og services til veterinærklinikker, og koncernen beskæftiger i alt 5.500 medarbejdere world wide. Vores hovedkontor ligger i Langeskov på Fyn og har totalt 230 ansatte inklusive datterselskaber i Sverige, Norge, England og Kina.

Den unikke KRUUSE-kultur er udviklet gennem en 127 år lang firmahistorie, hvor værdier som troværdighed, ansvarlighed og respekt er gået hånd-i-hånd med ufravigeligt høje krav til kvalitet, service og faglighed. Det har skabt den stærke, globale brand- og markedsposition, vi har i dag. En position, som sammen med innovation, internationalisering og et sundt og inspirerende arbejdsmiljø, skal sikre fortsat udvikling og succes for både medarbejdere og virksomhed.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Kerteminde Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

ConfidenceSearch, Helgavej, 5230 Odense M

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 08-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5941940

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet