Motiveres du af at arbejde i en både ambitiøs og samarbejdsorienteret produktionsvirksomhed inden for den grønne omstilling? Er du controller-typen, der har 100% styr på tallene, og som samtidig udvikler processer og systemer? Og sætter du pris på fleksibilitet til at sammensætte din hverdag af kontortid og hjemmearbejde?
Så er det måske noget for dig at blive Controller hos Exodraft A/S i Langeskov.
Hos Exodraft søger vi en Controller, der vil tage ansvaret for controlling, rapportering og analyse af driften i vores produktionsvirksomhed. Du får mulighed for at fokusere på finansdelen og på at give input til de andre afdelinger, når de optimerer driften af alle led i virksomheden. Du vil referere til vores Finance Manager, og tager ansvaret for den daglige drift, med de rutineopgaver, det medfører.
Samtidig med driften af finans, skal du udvikle vores processer og brug af systemerne (vi bruger Navision som ERP-system), og her for du mulighed for at udfolde din kreative side. Bruger vi systemet rigtigt og kan vi automatisere mere? Det er den slags spørgsmål du vil skulle arbejde med. Da vi indgår i Exodraft Group A/S, er der også et mål om at udvikle et finansielt controlling set-up for alle selskaber i gruppen, og dette bliver også en udviklingsopgave for dig.
Alt i alt en opgave, hvor du kan bruge din baggrund fra revisionsbranchen eller en lignende produktionsvirksomhed.
Dine opgaver bliver:
- Day-to-day at sørge for at der er styr på bogholderiet/finansposter
- Måneds- og årsluk, rapportering og analyser
- Oprette og vedligeholde standardkostpriser for produktionen i Langeskov
- Vedligeholde anlægskartotek og optimere debitorer
- Indtage rollen som intern ekspert i finansielle transaktioner i ERP-system
- Effektivisere økonomiprocesser og optimere brugen af vores ERP-system
- Udarbejde et finansielt controlling set-up for Exodraft Group og selskaberne
- Årsregnskabs- og revisionsforberedelse – herunder kontakt med revisor
- Afstemninger, periodiseringer, hensættelser, IPO beregning etc.
- Moms og statistiske indberetninger
Din faglige profil:
- Relevant uddannelsesbaggrund inden for finans/revision – f.eks. cand.merc.aud. eller HD
- 3+ års erfaring fra en lignende jobfunktion eller fra revision af produktionsvirksomheder
- Superbrugererfaring med ERP-systemer – særligt finans i produktionsvirksomheder
- Gerne kendskab til automatisering
- Stærke færdigheder i ERP (gerne Navision), MS Office 365, Sharepoint og Excel
Din personlige profil:
- Du har et højt energiniveau og personligt drive
- Du er nysgerrig, engageret og god til at samarbejde med alle led i en organisation
- Du har stærke kommunikationsevner på skrift og i tale – kan gøre tal let forståelige
- Du har fokus på at aflevere korrekte finansielle data hurtigt og effektivt
- Du er vedholdende, resultat- og løsningsorienteret både som holdspiller og når du arbejder selvstændigt
Vi tilbyder:
- Gode og kompetente kolleger og et dedikeret team, der lægger vægt på samarbejde og sparring
- Fleksible arbejdstider og sund balance mellem arbejde og fritid
- Personlig og faglig udvikling
- Et veltilrettelagt onboardingforløb og træning i vores systemer og processer
- En attraktiv lønpakke, inkl. pension og sundhedssikring
Nysgerrig?
Send dine kontaktoplysninger samt dit CV via knappen Søg stillingen nedenfor. Vedhæft gerne en kort beskrivelse af, hvorfor netop du er den rette kandidat til Exodraft.
Om Exodraft A/S
Exodraft A/S er en del af Exodraft Group A/S, og vi producerer produkter til den grønne omstilling.
Exodraft Group A/S har en ambition om at være markedets mest effektive og troværdige optimeringspartner, som bygger broen til en CO2 neutral fremtid med grønnere energi for alle. Exodraft Group består i dag af 3 divisioner, Exodraft Solutions, Exodraft Energy og Exodraft Climate, der tilsammen bidrager til optimeringen af konventionelle energiløsninger for tilsammen at skabe klimavenlige energiløsninger for vores kunder. Koncernen beskæftiger samlet over 150 medarbejdere.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Kerteminde Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Exodraft Group A/S, Industrivej, 5550 Langeskov
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 05-09-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/ef675ca7-362e-4d6a-ab9f-6ef5bf194a42