Frivillige i Kerteminde, Munkebo og Langeskov går på gaden for kræftsagen

Foto: Kerteminde Lokalforening.
dato

Søndag den 19. april går frivillige i Kerteminde, Munkebo og Langeskov på gaden for kræftsagen.

  • I Kerteminde mødes indsamlere på biblioteket.
  • I Langeskov mødes de i Ældresagens lokale i Langeskovcentret.
  • I Munkebo holder vi til i Kulturhuset Troels Alle 4, indgang ved sportspladsen.

Lokalerne er åbne fra klokken 9.30, og der serveres rundstykker og kaffe/te/juice inden turen. Her får du samtidig udleveret de ting, du skal bruge på turen.

Der samles ind fra klokken 10 -13. Når indsamlerne er tilbage, serveres der kage, og deres indsamlede beløb tælles op. Al forplejning er doneret til foreningen.

Du kan stadig nå at melde dig som indsamler på telefon 35 25 75 04 eller på www.indsamling.dk/bliv-indsamler/ Her er det muligt selv at vælge den rute, man gerne vil gå.

Er der spørgsmål vedrørende indsamlingen i Kerteminde kommune, kontaktes lokalforeningsformanden Jette Møller på Jettemoeller2001@gmail.com.

Kilde: Kerteminde Lokalforening
åbningstider