BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vil du sætte gang i karrieren og blive en del af et dynamisk internationalt salgsmiljø?
Drømmer du om en uddannelse i en stor og sund virksomhed, hvor du får en stor kontaktflade med både kunder og kollegaer på tværs af flere afdelinger? Hvor der samtidig er fokus på både din faglige og personlige udvikling? Så søger vi lige nu en Handelselev til vores kundecenter.
Som elev i kundecenteret i vores forretningsområde ”Stålservicecenter” i Langeskov på Fyn bliver du godt rustet til din fremtidige karriere, og hvis du har ambitionerne og den rette indstilling vil der efter endt uddannelse med stor sandsynlighed være et fast job til dig – vi går nemlig op i at fastholde vores gode medarbejdere.
Elevuddannelsen er et 2-årigt forløb med uddannelsesretning Salg B2B (Branche: Stål). Du vil have din praktik hos os kombineret med 7-11 ugers skoleophold, alt afhængigt af hvilke valgfag du vælger. Skoleopholdene vil foregå på Business College Syd, Mommark Handelskostskole, hvor der vil være gratis kost og logi for dig.
Det kommer du bl.a. til at lære hos os:
- Kundebetjening via telefon og mail, f.eks. spørgsmål vedrørende priser, levering, mv.
- Ordrebehandling fra ordren lander i huset, til levering hos kunden
- Produktionsforberedelse, herunder koordinering med vores planlæggere
- Produktkendskab fra leverandør til slutkunde, herunder tekniske specifikationer og kommerciel forståelse
- Anvende og opdatere ERP (vi anvender IFS) til at understøtte salgsfunktionen
- Reklamationsbehandling og sagsbehandling
- At forstå og arbejde i en kompleks supply chain
- At bidrage til løbende forbedringer for teamet, primært digitalisering
Om dig:
- Du har afsluttet (eller afslutter snart) relevant uddannelse – F.eks. HHX, HG2, EUD, EUS eller lignende
- Du kan kommunikere på dansk og engelsk - det er en fordel hvis du også kan tysk
- Du er er god til IT og har let ved at sætte dig ind i forskellige it-systemer
- Du er kvalitetsbevidst, udadvendt og har masser af gå-på-mod
- Du er en teamplayer med et godt og smittende humør
Vores tilbud til dig:
- Du vil få en individuel uddannelsesplan som vi løbende evaluerer
- En god elevløn og en lønpakke som inkluderer bonusordning, fritvalgsopsparing og sundhedsforsikring
- Gode og erfarne kollegaer som vil tage hånd om dig
- God og bred oplæring af alt hvad du skal arbejde med
- En god, fri og åben omgangstone hvor vi alle er i samme øjenhøjde
- Aktiv idrætsforening og god kantineordning
- En virksomhed hvor der generelt er ordnede forhold
Praktisk:
- Sted: Langeskov på Fyn
- Opstart: Efterår 2024 (f.eks. 1/9)
- Samtaler afholdes løbende
- Læs mere om Ib Andresen Industri her: www.iai.dk
- Hvis du har spørgsmål til stillingen, så kontakt HR Partner, Trine Skaarup på TS@iai.dk eller 31 45 39 26
Vedr. beskyttelse af persondata (GPDR)
Af hensyn til beskyttelse af persondata bedes du sikre, at de dokumenter, du fremsender ifm. din ansøgning, ikke indeholder følsomme persondata som f.eks. dit CPR-nummer eller oplysninger om helbredsforhold, etnisk baggrund, politisk eller religiøs overbevisning, seksuelle forhold mv.
For at beskytte dine persondata modtager vi ikke CV, ansøgning mv. via mail.
Så send os din ansøgning via knappen ”Søg stillingen” nedenfor.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Kerteminde Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Ib Andresen Industri A/S, Industrivej, 5550 Langeskov
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 19-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6001459