Key Account Manager

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Intern Key Account Manager til Ib Andresen Industri A/S

Har du lyst til at arbejde med stærke kunderelationer i en international virksomhed, og har du samtidig erfaring fra stålbranchen eller en lignende branche, så er du måske vores nye kollega?

Med en ambition om at fortsætte vores igangværende vækst, søger vi en Key Account Manager til vores Steel Solution med base i Langeskov, hvor du får rigtig gode muligheder for at præge dit arbejde i en udfordrende og til tider hektisk hverdag.

Stillingen som Key Account Manager er primært en intern rolle, hvor du vil være ansvarlig for at vedligeholde og udbygge salget til vores eksisterende kundeportefølje. Du vil fungere som den primære kontaktperson for disse kunder og skal udvikle langsigtede strategier for at sikre en stærk relation og øge salget.

Stillingen refererer til vores Sales Manager, og du vil indgå i et team af dedikerede kolleger.

Dine arbejdsopgaver og ansvar vil bl.a. være:

  • Identificere og forstå kundens behov for at kunne tilbyde skræddersyede løsninger
  • At du i tilbudsfasen arbejder tæt sammen med vores interne supportfunktioner om kalkulationer og tekniske løsninger, og du lukker selv aftalerne.
  • At planlægge og gennemføre salgsaktiviteter for at opnå fastsatte mål og salgstal
  • Selvstændigt at træffe beslutninger vedrørende kundeporteføljen og salgsstrategier
  • At samarbejde med interne teams såsom salg, kundecentret og supply chain for at sikre kundetilfredshed og produktoptimering
  • Opfølgning på KPIér og løbende optimere og udfordre dem.
  • At skabe og vedligeholde stærke relationer med kunderne såvel som internt i organisationen
  • At repræsentere virksomheden ved møder, konferencer, messer mv.
  • Deltage i øvrige ad hoc-opgaver og projekter

Vi forventer, at du:

  • har erfaring fra lignende job og fra beslægtede brancher
  • tilgår opgaverne forretningsmæssigt/kommercielt - og ser muligheder fremfor problemer
  • er meget selvkørende og kan tage selvstændige beslutninger
  • har en relevant baggrund/uddannelse, med praktisk tilgang til løsning af opgaverne
  • i din tætte kundekontakt er serviceminded og rigtig god til at skabe relationer
  • deltager i den løbende optimering og udvikling af jobfunktionen
  • følger op på igangsatte aktiviteter og mål på eget initiativ
  • er god til at formulere dig i skrift og tale på dansk, og at du taler og forstår både tysk og engelsk
  • er vant til at bruge diverse it-systemer – herunder Office-pakken, CRM mv.
  • bor i fornuftig køreafstand til Langeskov
  • har humor og humør, som smitter af på dine omgivelser

Gage og benefits:
Ib Andresen Industri tilbyder en fagligt udfordrende stilling i en international virksomhed, hvor du sammen med et team af dedikerede kolleger skal være med til at føre virksomhedens ambitiøse strategi ud i virkeligheden.

Til den rette kandidat tilbydes en attraktiv lønpakke, indeholdende en fast gage, pension, fritvalgsordning, sundhedsforsikring, bonusordning, mobiltlf. /IT.

Tiltrædelse:
Efter aftale, og vi venter gerne på den rette person. Der vil løbende blive indkaldt til
interviews.

Ansøgning
Vedr. beskyttelse af persondata (GPDR)
For at beskytte dine persondata modtager vi ikke CV, ansøgning mv. via mail.
Klik på "søg stillingen" nedenfor på link

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Kerteminde Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

ConfidenceSearch, Helgavej, 5230 Odense M

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 05-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5956590

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet