Pædagog til botilbud for unge med udviklingshandicaps i Kerteminde Kommune

dato

Bostedet Gyldenhuset i Kerteminde Kommune

Vil du arbejde på et botilbud, hvor faglighed, relationer og menneskelig værdighed går hånd i hånd?

Uanset om du er nyuddannet og klar til at opbygge din faglige praksis – eller erfaren og ønsker at bringe din viden og refleksion i spil – kan Botilbuddet Gyldenhuset være det rette sted for dig.

Kerteminde Kommune søger 1 pædagog til Botilbuddet Gyldenhuset/Langeskov i stilling på 37 timer ugentligt med opstart senest 1. september 2026.

Stillingen er i vores 1:1 tilbud, hvor arbejdspladsen primært er i beboerens lejlighed.
Som kollega bliver du en del af et engageret og fagligt kompetent team, hvor der sammen skabes en tryg, struktureret og genkendelig hverdag for 2 beboere, der har brug for omfattende pædagogisk støtte og omsorg.

Gyldenhuset er et døgndækket botilbud for unge mennesker med udviklingshandicaps.
I Gyldenhuset bor 11 unge beboere i hver deres lejlighed.

Der er liv i huset, og vores fokus er på livskvalitet, inddragelse og selvbestemmelse. Det kognitive og fysiske funktionsniveau er forskelligt fra beboer til beboer.

Vi arbejder i hjemlige rammer med fokus på relationer, struktur, selvbestemmelse og beboerens ressourcer. Der er vågne nattevagter – din primære arbejdstid vil ligge i tidsrummet kl. 6–23, herunder weekendarbejde (hver 2. weekend). Vi prioriterer arbejdsglæde og trivsel og tilstræber indflydelse på arbejdsplanlægningen.

Fælles pædagogisk tilgang:
Vi arbejder med beboerens selv- og medbestemmelse og tager afsæt i beboerens egne ressourcer. Vi arbejder ud fra pædagogiske handleplaner med mål og delmål, som løbende dokumenteres, evalueres og justeres i Nexus.
Vores pædagogiske tilgang bygger blandt andet på viden om autismespektrumforstyrrelse (ASF), mentalisering og neuropædagogik.

Vi uddanner os i recoveryorienteret rehabilitering, Borgeren ved roret, i et partnerskabsprojekt med Social- og Boligstyrelsen. I 2026-2027 deltager alle i uddannelse ved UCL Lillebælt – et særligt tilrettelagt kompetenceforløb med fokus på faglig praksis.

Gyldenhuset leverer sundhedsfaglige ydelser, så du vil indgå i tværfagligt samarbejde, hvor der sundhedsfagligt arbejdes med afsæt i instrukser og vejledning for sundhedsfaglige ydelser på det specialiserede socialområde.

Fælles er målet at skabe et meningsfuldt liv i samarbejde med beboeren, aktivitetstilbuddet og de pårørende.

Du tilbydes:

  • En struktureret introduktion og grundig oplæring
  • Et trygt og støttende arbejdsmiljø
  • Mulighed for efteruddannelse og kompetenceudvikling

Du får mulighed for at:
  • Indgå i samarbejde med pårørende, specialister og VISO
  • Arbejde selvstændigt og refleksivt med komplekse borgerforløb
  • Bidrage til udvikling af pædagogiske metoder og indsatser
  • Være faglig sparringspartner for kollegaer
  • Deltage i supervision, faglig fordybelse og efteruddannelse

Som kollega lægger vi vægt på:
  • Ordentlighed, respekt og tillid
  • Faglighed og åbenhed
  • Engagement, motivation og et godt arbejdsmiljø

Praktisk information
  • Stillingen er på 37 timer ugentligt
  • Arbejdstid primært kl. 6–23 samt weekendarbejde hver anden weekend
  • Arbejdssted: Botilbuddet Gyldenhuset, Langeskov

Ansøgningsfrist: 28. juni 2026, kl. 12.00
Samtaler forventes afholdt: 1. juli 2026
Ansættelse sker efter gældende overenskomst.

Ønsker du yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder, Steen Kjeldsen, på mobil 2464 1381.

Kerteminde Kommune ligger i det nordøstlige Fyn i en smuk og varieret natur. Kommunen har tæt på 25.000 indbyggere og byder på et aktivt forenings- og erhvervsliv og gode idræts- og fritidsmuligheder.

Kommunen har ca. 1.800 medarbejdere, der arbejder ud fra vores særlige kerneværdi, som er fællesskab, hvor vi både er tæt på hinanden og på borgerne.

Udover fællesskabet prioriterer og arbejder vi også med vores øvrige værdier i dagligdagen: Kvalitet, Nærvær, Udvikling og Trivsel. Herudover er dialog og samarbejde nøgleord, der kendetegner god ledelse i Kerteminde Kommune.

Organisationen baserer sig på flade strukturer, stor selvbestemmelse og gode udviklingsmuligheder, og vi er en røgfri arbejdsplads med røgfri arbejdstid.

Hvis du i dit nye job er IT bruger, kan der i forbindelse med din ansættelse være krav om, at du identificerer dig med dit MitID, du vil i så fald kontaktes herom.

Såfremt at du er kandidaten, som vi indgår aftale med om ansættelse, vil vi ved forespørgsel videregive dine kontaktoplysninger, så som navn, adresse, telefonnummer og evt. CV, til den lokale tillidsrepræsentant eller forhandlingsberettiget faglige organisation. Dette sker med henblik på, at sikre den rette indplacering og forhandling af din løn ved ansættelsen. Har du hemmeligt telefonnummer vil dette også blive videregivet. Videregivelsen sker med hjemmel i databeskyttelsesforordningen art. 6, stk. 1, litra b og c jf. databeskyttelseslovens § 12, stk. 1. Har du navne- eller adressebeskyttelse, vil oplysningerne først blive videregivet efter at du har afgivet samtykke”.

Kerteminde Kommune betragter mangfoldighed som en styrke og opfordrer derfor alle uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge ledige stillinger.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Kerteminde Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Bosted Gyldenhuset, Gyldenlund, 5550 Langeskov

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 28-06-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/6fb5e91f-6d7e-48da-92ad-3aa9f2bb3413

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet