Pædagoger og barselsvikar søges til team

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vi søger to faste kollegaer og en barselsvikar til at indgå i et dygtigt team af pædagoger. Teamet samarbejder med 2 unge mænd med udviklingshandicap, som kræver individuel pædagogisk støtte og vejledning.

Du bliver en del af et team, hvor pædagogikken tager afsæt i faglige metoder som low arousel, struktur og neuropædagogik. Vi arbejder udviklingsorienteret med fast mødevirksomhed, supervision og uddannelse på området. Du kommer til at samarbejde med 2 skønne unge mænd og deres pårørende. Du bliver kollega med et hold dygtige og omsorgsfulde pædagoger.

Din arbejdsplads er i Gyldenhuset, et døgndækket botilbud, som danner rammen omkring 11 voksne beboere, hvoraf de 3 betegnes som særforanstaltninger, med en normering på 1:1. Beboernes støttebehov har afsæt i psykiske og fysiske funktionsnedsættelser - autisme, nonverbal kommunikation, immobilitet, synshandicap, udviklingshæmning, sjældne handicap mm.

Du kommer til at arbejde som socialpædagog i en særforanstaltning, hvor der arbejdes pædagogisk 1:1, og hverdagen bærer præg af struktur og forudsigelighed.

Vi søger pædagoger med solide faglige kompetencer. Vi sikrer grundig introduktion og opfordrer også nyuddannede til at søge stillingerne. Du vil blive en del af et fast team, og et hus generelt, der brænder for vores arbejde.

Du indgår i en tæt relation med borgeren og trives med:

  • Relations arbejde med borgeren og deres pårørende.
  • Samarbejde med pædagogfaglige og sundhedsfaglige kolleger.
  • Stabilitet og nærvær da begge beboerne profiterer af kendte ansigter og en fast rytme.
Som medarbejder i Gyldenhuset sætter vi borgerens selv- og medbestemmelse i centrum. Vi arbejder med en anerkendende tilgang og tager afsæt i individuelle handleplaner. Støtten til borgeren foregår individuelt, dels i eget hjem og dels i fællesrummet for de, der kan rumme det sociale fællesskab.

Som kollega sætter vi fokus på:
  • Ordentlighed og respekt.
  • Faglighed og åbenhed.
  • Udvikling og begejstring.
  • Motivation og et godt arbejdsmiljø.
Vi arbejder ud fra pædagogiske handleplaner og mål, som løbende dokumenteres, evalueres og justeres, dette foregår i Nexus.

De ledige stillinger i Gyldenhuset v/Kerteminde Kommune er på 32-37 timer/ugen, barselsvikariatet er fra 1. december 2023 og frem til august 2024.

Arbejdstiden tilrettelægges med skiftende arbejdstider imellem kl. 06.00 og 23.00, samt hver anden weekend.

Løn - og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. Ved ansættelse indhentes straffeattest.
Ønsker du yderligere information, så kontakt Nina Christiansen/TR på nich@kerteminde.dk mobil 6012 1403 eller Dorte Laursen/leder på dlx@kerteminde.dk mobil 3054 1572
Ansøgningsfristen er den 23. november 2023 og vi afholder ansættelsessamtaler i ugen 48

Kerteminde Kommune ligger i det nordøstlige Fyn i en smuk og varieret natur. Kommunen har tæt på 25.000 indbyggere og byder på et aktivt forenings- og erhvervsliv og gode idræts- og fritidsmuligheder.

Kommunen har ca. 1.800 medarbejdere, der arbejder ud fra vores særlige kerneværdi, som er fællesskab, hvor vi både er tæt på hinanden og på borgerne.

Udover fællesskabet prioriterer og arbejder vi også med vores øvrige værdier i dagligdagen: Kvalitet, Nærvær, Udvikling og Trivsel. Herudover er dialog og samarbejde nøgleord, der kendetegner god ledelse i Kerteminde Kommune.

Organisationen baserer sig på flade strukturer, stor selvbestemmelse og gode udviklingsmuligheder, og vi er en røgfri arbejdsplads med røgfri arbejdstid.

Hvis du i dit nye job er IT bruger, kan der i forbindelse med din ansættelse være krav om, at du identificerer dig med dit MitID, du vil i så fald kontaktes herom.

Kerteminde Kommune betragter mangfoldighed som en styrke og opfordrer derfor alle uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge ledige stillinger.



Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=9bd02955)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Kerteminde Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Kerteminde Kommune, Gyldenlund, 5550 Langeskov

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 23-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5938048

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet