Produktionsleder

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Produktionsleder til Ib Andresen Industri søges

Vi har meget travlt og ønsker at styrke ledelsesteamet i Steel Solution

Er du ambitiøs og trives du i en dynamisk og travl hverdag, hvor du sikrer output til tiden og i rette kvalitet? Vil du være med til at øge produktiviteten igennem tæt samarbejde med produktionen gennem synlig ledelse?
Så er du måske Ib Andresen Industris nye produktionsleder til vores Steel Solution i Langeskov

Med reference til produktionschefen, får du ansvaret for egne teams på alle skift og varetager i meget tæt samarbejde med to andre produktionsledere ansvaret for døgnets produktionsafvikling. Produktionslederteamet samarbejder derudover tæt med planlægnings- og supply chain-funktionerne om koordinering af produktion, varemodtagelse og forsendelse.

Det er afgørende, at du brænder for synlig og nærværende produktionsledelse. Du har en coachende og robust ledelsesstil, der sikrer, at dine medarbejdere kender deres ansvar og lever op til det. Hovedopgaverne er at sikre en effektiv finplanlægning og afvikling af den daglige drift, at sikre den rette kvalitet, at reagere på afvigelser med korrigerende handlinger, at afholde tavlemøder med skarp opfølgning for at nå de fastsatte mål og at skabe en sikker arbejdsplads med god trivsel.

Derudover skal du lede udvikling og optimering af produktionsudstyr og processer i tæt samarbejde med afdelingens øvrige medarbejdere.

Du er ansvarlig for afholdelse af MUS med dertil hørende udvikling af medarbejderne.

Vi forventer, at du:

  • har en faglig, gerne teknisk, relevant baggrund som f.eks. ingeniør, produktionsteknolog eller anden relevant baggrund
  • har nogle års praktisk ledelseserfaring fra lignende funktion
  • er fleksibel omkring tilrettelæggelsen af din arbejdstid
  • har leanfilosofien og værktøjerne som del af din ledelsesmæssige værktøjskasse
  • gerne har erfaring med implementering automatiserede produktionslinjer
  • er bruger af gængse it-værktøjer
  • gerne læser og forstår engelsk

Som person er du:

  • lederen, der går forrest som det gode eksempel
  • coachende og synlig i din tilgang til medarbejderne
  • delegerende og ikke bange for at lægge ansvar ud til medarbejderne
  • vedholdende, robust og struktureret
  • drevet af at følge op og holde fast
  • i stand til at samarbejde med alle niveauer i organisationen
  • selvstændig og kan træffe beslutninger
  • positiv og med humor/humør som smitter af på dine omgivelser

Er ovenstående noget, du kan se dig selv i, så kan vi tilbyde en fantastisk arbejdsplads, gode kolleger, kantineordning og personale-/idrætsforening.

Vi sørger for, at du får den bedst mulige introduktion til jobbet og en grundig oplæring i teamets portfolio af opgaver.

Din ansøgning:

Vedr. beskyttelse af persondata (GPDR)

Af hensyn til beskyttelse af persondata bedes du sikre, at de dokumenter, du fremsender ifm. din ansøgning, ikke indeholder følsomme persondata som f.eks. dit CPR-nummer eller oplysninger om helbredsforhold, etnisk baggrund, politisk eller religiøs overbevisning, seksuelle forhold mv.

For at beskytte dine persondata modtager vi ikke CV, ansøgning mv. via mail.
Så send os din ansøgning via knappen ”Søg stillingen” nedenfor.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Kerteminde Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

ConfidenceSearch, Helgavej, 5230 Odense M

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 01-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5985948

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet