Socialfaglig medarbejder søges til engageret team på botilbud i Langeskov

dato

Spændende stilling som socialfaglig medarbejder til  Botilbuddet Gyldenhuset i Langeskov

Gyldenhuset søger en nyuddannet eller erfaren pædagog/pædagogisk assistent på 37 timer. Stillingen består af blandede vagter med weekendarbejde hver 2 uge. Stillingen ønskes besat 1/3 2025 eller snarest herefter.

Stilingen er i vores 2 1:1 tilbud, hvor arbejdspladsen vil være i beboernes lejligheder og i miljøet heromkring.
Du bliver en del af et engageret og erfarent team, der sammen arbejder målrettet omkring at skabe en tryg, struktureret og  genkendelig hverdag for 2 unge beboer, der hver i sær har brug for omfattende pædagogisk støtte og omsorg.

Gyldenhuset er et døgndækket botilbud for unge mennesker med udviklingshandicaps. I Gyldenhuset bor 11 unge beboere i hver deres lejlighed. Her er masser af liv i huset med fokus på livskvalitet, inddragelse og selvbestemmelse. Det kognitive og fysiske funktionsniveau er forskelligt fra beboer til beboer, den faglige tilgang tager afsæt i beboerens ressourcer, ønsker og drømme.

Pædagogisk arbejdes med relationer, neuropædagogik, struktur og en dagligdag præget af omsorg, pleje og trivsel.

Sundhedsfagligt arbejdes der med afsæt i instrukser og vejledning for sundhedsfaglige ydelser på det specialiserede socialområde.

Fælles er målet at skabe et meningsfuld liv i samarbejde med beboeren, aktivitetstilbuddet og de pårørende.

Gyldenhusets værdier:
Gyldenhuset arbejder med afsæt i værdier som fællesskaber, faglighed og respekt. Du bliver en del af en personalegruppe, hvor social-og sundhedsassistenter, sygeplejerske, pædagoger, pædagogiske assistenter og omsorgsmedhjælpere arbejder tværfagligt. Alle faggrupper bidrager i fællesskab til det gode liv for beboerne i huset.

I Kerteminde Kommune arbejder vi ud fra visionerne Borgerland og Fagland. I Borgerland møder vi altid borgerne i deres håb, drømme og ønsker. I Fagland arbejder vi med vores faglige metoder og tilgange og det er ligeledes her, at vi har det tværfaglige samarbejde med bl.a. myndighed.

For stillingerne gælder løn - og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. Ved ansættelse indhentes straffeattest.

Ved spørgsmål, kan teamleder Louise Nørholm Nielsen kontaktes på tlf.nr.: 2011 2856.

Ansøgningsfrist den 27. januar 2025.
Samtalerne afholdes den 29. januar 2025

Kerteminde Kommune ligger i det nordøstlige Fyn i en smuk og varieret natur. Kommunen har tæt på 25.000 indbyggere og byder på et aktivt forenings- og erhvervsliv og gode idræts- og fritidsmuligheder.

Kommunen har ca. 1.800 medarbejdere, der arbejder ud fra vores særlige kerneværdi, som er fællesskab, hvor vi både er tæt på hinanden og på borgerne.

Udover fællesskabet prioriterer og arbejder vi også med vores øvrige værdier i dagligdagen: Kvalitet, Nærvær, Udvikling og Trivsel. Herudover er dialog og samarbejde nøgleord, der kendetegner god ledelse i Kerteminde Kommune.

Organisationen baserer sig på flade strukturer, stor selvbestemmelse og gode udviklingsmuligheder, og vi er en røgfri arbejdsplads med røgfri arbejdstid.

Hvis du i dit nye job er IT bruger, kan der i forbindelse med din ansættelse være krav om, at du identificerer dig med dit MitID, du vil i så fald kontaktes herom.

Såfremt at du er kandidaten, som vi indgår aftale med om ansættelse, vil vi ved forespørgsel videregive dine kontaktoplysninger, så som navn, adresse, telefonnummer og evt. CV, til den lokale tillidsrepræsentant eller forhandlingsberettiget faglige organisation. Dette sker med henblik på, at sikre den rette indplacering og forhandling af din løn ved ansættelsen. Har du hemmeligt telefonnummer vil dette også blive videregivet. Videregivelsen sker med hjemmel i databeskyttelsesforordningen art. 6, stk. 1, litra b og c jf. databeskyttelseslovens § 12, stk. 1. Har du navne- eller adressebeskyttelse, vil oplysningerne først blive videregivet efter at du har afgivet samtykke".

Kerteminde Kommune betragter mangfoldighed som en styrke og opfordrer derfor alle uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge ledige stillinger.



Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=811a959c)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Kerteminde Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Kerteminde Kommune, Gyldenlund, 5550 Langeskov

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 27-01-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/c6fb26ef-c54e-4064-a2fd-1ccd8f7868e2

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet