Temadag i Langeskov styrker pårørendes rolle og samarbejde med kommunen

Foto: Kerteminde kommune.
dato

Ældre Sagen og Kerteminde Kommune inviterer pårørende til gratis temadag om deres rolle og samarbejde med kommunen den 29. april 2026 i Langeskov Idrætsforening.

Ældre Sagen og Kerteminde Kommune byder pårørende og andre interesserede velkommen til en temadag om rollen som pårørende onsdag den 29. april 2026 kl. 10-15. Arrangementet foregår i Langeskov Idrætsforenings lokaler på Børmosevej 5.

Temadagen skal skabe overblik, dele viden og give konkrete værktøjer, der kan styrke pårørende i deres hverdag og forbedre samarbejdet med kommunen. Mange oplever, at det kan være udfordrende at hjælpe en ældre, syg eller svækket nærtstående – uanset om det handler om hverdagsopgaver, fremtidsfuldmagter eller boligskifte. Arrangementet er derfor tænkt som et forum for indsigt, fællesskab og erfaringsdeling.

I løbet af dagen bliver der blandt andet fokus på støtte og hjælp til pårørende, juridiske emner som fuldmagter og værgemål, samt kommunens fokus på et stærkt pårørendesamarbejde. Programmet byder også på både personlige fortællinger, dialog og samvær over mad og kaffe.

Program:
Kl. 10.00 Velkomst: Gerda Dam Hansen, Ældre Sagen Langeskov - Munkebo
Kl. 10.10 Støtte og hjælp til pårørende: Louise Sand, socialrådgiver, Ældre Sagen
Kl. 11.20 Formiddagskaffe
Kl. 11.30 Fuldmagter og værgemål: Dorthe B. Erichsen, jurist, Ældre Sagen
Kl. 12.40 Sandwich og drikke
Kl. 13.10 En personlig fortælling om livet som pårørende: Henning Møller Kjeldgaard
Kl. 13.30 Ældrelovens fokus på pårørendesamarbejde: Susanne Buch, chef for Ældre og Sundhed, Kerteminde Kommune
Kl. 13.40 Dialog om det gode pårørendesamarbejde med kaffe og kage
Kl. 14.40 Opsamling
Kl. 15.00 Tak for i dag

Deltagelse er gratis og kræver ikke medlemskab af Ældre Sagen. Tilmelding skal ske til Ældre Sagen på geto@stofanet.dk eller mobil: 2460 9582 senest 17. april. Bemærk, at der er et begrænset antal pladser.

https://kerteminde.dk/kommunen/nyheder/temadag-om-paaroerendesamarbejde

Kilde: Kerteminde Kommune