BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi elsker pædagoger, der tør kravle, hoppe, danse, synge og en masse andet sjov og ballade, men samtidig har vi også brug for en pædagog, der kan kramme, hygge og være nærværende. Har du et godt humør, har let til latter, synger du med eget næb og tager du gerne en grimasse på, der kan passe?
Er du samtidig en dygtig og uddannet pædagog, som brænder for faget, og trives i at være med til at skabe et trygt og udviklende læringsmiljø for børnegrupper, så er det lige præcis dig, vi mangler i Rød planet i en stilling på 37 timer om ugen pr. 1.3.2024
Mælkevejen blev etableret i 2013 ved en sammenlægning af 3 eksisterende børnehaver og en nyetableret vuggestue. Mælkevejen er en integreret institution med plads til over 250 børn.
Huset/distriktet er opdelt i:
- Blå Planet som er en vuggestue med plads til 75 børn
- Orange Planet som er et ressourcehus for børn i alderen 0-6 år
- Rød Planet med plads til 70-75 børn i alderen 3-4 år
- Grøn Planet med plads til 70-75 børn i alderen 3-4 år
- Gul Planet med plads til 70-75 førskolebørn i alderen 5-6 år
- Lilla Planet som er distriktets dagpleje med 19 dagplejere
I Mælkevejen vægter vi tiden med børnene højt, og har derfor i vores årsnorm allerede taget højde for at der skal være tid til andet arbejde. Du vil derfor møde en institution, hvor de timer der står i din arbejdsplan ér de timer du har til rådighed med børnene. Timer til møder og skriftligt arbejde har du selv indflydelse på. Du skal forvente at der vil ligge ca. 12 personalemøder om året, ud over normal arbejdstid.
Vi kan tilbyde dig:
- Et arbejdsmiljø, hvor det meste er muligt
- Glade og fagligt velfunderede kollegaer, der ser muligheder
- Byens sødeste unger
- At arbejde med projekter/temaer, årshjul, dokumentation og evaluering ud fra de styrkede læreplaner
Vi forventer, at du er:
- Uddannet pædagog
- Fleksibel, har overblik og er god til at strukturere og organisere.
- Topmotiveret i samarbejdet med de øvrige medarbejdere, for at løse kerneopgaven.
- God til at samarbejde og kommunikere.
- Positiv og engageret i arbejdet med børn og voksne og forældre
- Stabil og kan tage ansvar.
- Loyal over for beslutninger.
- Smilende og udadvendt overfor alle.
For yderligere information, eller en rundvisning, kontakt pædagogisk leder Charlotte Bjerregaard på tlf. 20529891 eller på mail, chbj@kerteminde.dk
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst på området.
- Nyuddannede pædagoger får 1 løntrin og bliver aflønnet på løntrin 27.
- Pædagoger med 2 års erfaring får 2 løntrin og aflønnes på løntrin 28.
- Diplommoduller, der er relevante i stillingen, aflønnes således:
30 ECTS point giver 7.720 kr. årligt.
60 ECTS point giver 14.860 kr. årligt.
Derudover forhandles der altid individuel løn ved den årlige lønforhandling i august.
Ansøgning, CV og relevante bilag sendes senest den 15. januar 2024. Vi indkalder løbende til samtaler.
Kerteminde Kommune ligger i det nordøstlige Fyn i en smuk og varieret natur. Kommunen har tæt på 25.000 indbyggere og byder på et aktivt forenings- og erhvervsliv og gode idræts- og fritidsmuligheder.
Kommunen har ca. 1.800 medarbejdere, der arbejder ud fra vores særlige kerneværdi, som er fællesskab, hvor vi både er tæt på hinanden og på borgerne.
Udover fællesskabet prioriterer og arbejder vi også med vores øvrige værdier i dagligdagen: Kvalitet, Nærvær, Udvikling og Trivsel. Herudover er dialog og samarbejde nøgleord, der kendetegner god ledelse i Kerteminde Kommune.
Organisationen baserer sig på flade strukturer, stor selvbestemmelse og gode udviklingsmuligheder, og vi er en røgfri arbejdsplads med røgfri arbejdstid.
Hvis du i dit nye job er IT bruger, kan der i forbindelse med din ansættelse være krav om, at du identificerer dig med dit MitID, du vil i så fald kontaktes herom.
Kerteminde Kommune betragter mangfoldighed som en styrke og opfordrer derfor alle uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge ledige stillinger.
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=0f654a90)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Kerteminde Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Kerteminde Kommune, Grønvangen, 5550 Langeskov
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 15-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5956510